1955 okt.; Fotoklub, godt år1
1957 okt.; Ny brochure om de gamle Vandmøller Fotoklubben har fået en opgave af Turistforeningen Efter længere tids pause lægger Fotoklubben for Jyderup og omegn atter ud med sæsonen og starter med en generalforsamling den 29. oktober. I november er klubben sammen med Kalundborg kameraklub inviteret til et besøg på filmfabrikken "Merkur" i København. Jyderup Turistforening har givet Fotoklubben en opgave, idet de omgående efterlyser billeder af de gamle Vandmøller. Som præmie for antaget billede er udsat 25 kr. til dækning af udgifterne. Formanden for Turistforeningen, bankbestyrer Holger Hooge, oplyser, at billederne skal bruges til en brochure om gamle Vandmøller, der skal udarbejdes af Holbæk Amts Turistforening2 1957 nov.; Ny formand fotoklub Ved generalforsamling i fotoklub oplyser formanden driftsleder Helge Jørgensen at han ikke ønsker at fortsætte som formand på grund af manglende tid. Bestyrelsen konstituerer sig med forstander E. Sylvest, som formand, mens driftsleder Helge Jørgensen fortsætter i bestyrelsen3 1959 januar; Jyderup og omegns fotoklub havde i aftes møde hos formanden, forstander Sylvest Sølyst. Fotograf Melgaard, Holbæk, fortalte om portræt- og interiørfotografering ved lamper eller blitz. Foredraget blev fulgt op af en film, der blev optaget på stedet og derefter fremkaldt og forevist. Formanden takkede og meddelte, at næste fotomøde bliver 27 ds4 1959 januar; Fotoklub hyggeaften i Fotoklubben. Fotoklubben for Jyderup og omegn havde i aftes hyggeaften hos formanden forstander Sylvest, Sølyst. Formanden bød velkommen, hvorefter man gennemgik resultaterne fra det materiale, der blev samlet ved fotograf Meldgaards besøg i sidste uge. Endvidere havde man en mappe fra Holstedbro Fotoklub til gennemsyn. Næste møde bliver hos fotograf Meldgaard, Holbæk, hvor der vil blive lejlighed til at se fremgangsmåden ved at fremstille papir farvebilleder5 1959 dec.; Fotoklubben for Jyderup og omegn holdt i aftes generalforsamling hos formanden forstander Sylvest Sølyst. Til dirigent valgtes gartner Maguns Sigurdsson. Formanden bød velkommen og beklagede det ringe fremmøde samt aflagde beretning for årets forskellige arrangementer. Den 8.december (1959) er man velkomne til et besøg på Reidel's fotofabrik. Kassereren bogholder A.C. Jensen, oplæste regnskabet, der bal. m. 275 kr. Kassebeholdning 133 kr. Til bestyrelsen genvalgtes Uffe Buchwald og nyvalgtes mekaniker Leif Nielsen, Aldersrovej. Efter generalforsamlingen viste overlærer Knud Andersen, Kundby, en række interessante farvelysbilleder med optagelser af insekter, fugle og blomster samt fortalte om sit arbejd og sine erfaringer. Formanden og bestyrelsen ønsker fotoklubbebs fremtid drøftet ved en ekstraordinær generalforsamling, da man ikke er tilfreds med den lille tilslutning til møder og andre arrangementer. Der vil blive givet nærmere meddelse om tidspunktet?6 1960, feb.; Foto Klub (Hr. Sylvest Sølyst) Jyderup og omegns Fotoklub arrangerer på torsdag en tur til "Reisel's Foto" i Roskilde. Der startes præcis kl. 18 fra Stationspladsen, og man bedes forud melde sig til formanden, forstander Sylvest, telf. 29 I Roskilde bliver der lejlighed til at se hele fabrikken, der også fremstiller fotoapparatur7 1960, feb.; Jyderup og omegns Fotoklub havde i aftes en fototur til fotofabrikken i Roskilde. Fabrikant Kurt Reisel foreviste fabrikkens forskellige afdelinger, og afdelingslederne forklarede om arbejdsformerne, fotoapparatur m.m., ligesom også farvefotofremstilling blev vist. Deltagerne blev budt på en forfriskning og fik lejlighed til lidt fotosnak inden hjemturen8 1960, okt.; Fotoklubben "går ind" et år Ved en generalforsamling i aftes i fotoklubben for Jyderup og omegn, afholdt hos formanden, forstander Sylvest, Sølyst, vedtog man enstemmigt at lade klubben hvil et år, indtil den 30. september 1961. Formanden redegjorde for grunden til dette skridt, som skyldes manglende tilslutning til arrangementerne gennem det sidste års tid. Muligvis har fjernsynets tidsmæssige placering en del af skylden, og for øvrigt er det ofte sådan, at de unge medlemmer kun vil lære at betjene deres apparat, uden at fotograferingen er nogen egentlig hobby. Foreningen har eksisteret i 6 år. Den første formand var grosserer Rundé, der blev efterfulgt af driftsleder Jørgensen, som blev afløst af forstander Sylvest, og i det første år, foreningen eksisterede, var der stor tilslutning, men siger, siger formanden, det var før fjernsynet vandt indpas. Klubben råder over en del materiel, og dette vil nu blive opmagasineret9 |